Weissenhäuser Strand

Skønt badeland, sjovt jungleland og tæt på stranden. Nyd et herligt ophold på Weissenhäuser strand i Nordtyskland med hele familien.

Weissenhäuser Strand

Oplev det fantastiske feriested Weissenhäuser Strand, hvor du finder et stort subtropisk vandparadis, et spændende jungleland og en udendørs vandpark (åben maj-oktober, mod betaling) og masser af sjove aktiviteter for hele familien.

Nyd et skønt ophold ved et af Tysklands største vandland for børn og voksne med spændende og sjove attraktioner. Prøv f.eks. den 75 meter lange turborutsjebane, som er Tysklands hurtigste. Nyd desuden den 156 meter lange superrutsjebane med special effects, og måske tør du endda kaste dig ud i den 214 meter lange dækrutsjebane, som er den eneste af slagsen i Nordtyskland.

Temaparken Dschungelland fører dig direkte ind i en verden af junglemagi, eksotiske indbyggere og uforglemmelige oplevelser. Parken er bygget i flere etager og byder på overraskelser, du ikke troede fandtes. Her er der klatrevulkaner, trampoliner, tunneller, forbudte templer med labyrinter og sågar en jordskælvssimulator. Prøv klatrevæggen, guldvask og en interaktiv 4D-biograf. Kig ind i akvarierne og de mere end 40 terrarier med klippegrotter, der er placeret bag ved et sikkert glas (med slanger, edderkopper, krokodiller, leguaner, dværghugorme mm.).

På stedet finder du også en restaurant, som serverer lækre steaks, pastaretter og pizzaer med overraskelser.

Rejser til Weissenhäuser Strand

Dette kan også interessere dig

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger